You are currently viewing Tendens 2013: Det Androgyne Look
Foto fra: http://lookbook.nu/look/4197223-2hand-Jacket-Earring-Sarenza-Boots-Wandering

Tendens 2013: Det Androgyne Look

Looket, som ikke defineres af køn!

Det androgyne look har i højere eller mindre grad domineret i adskillige sæsoner.

I denne sæson har looket, som langt fra angiver noget køn, definitivt indtaget en dominerende plads i modebilledet, og det er ikke længere kun kvinderne, som låner fra herrerne. Den fine linje mellem kønnene er således nærmest udvisket.

Men det er langt fra første gang, at det androgyne look dominerer modebilledet. Det androgyne look har i højere eller mindre grad domineret i adskillige sæsoner.

I denne sæson har looket, som langt fra angiver noget køn, definitivt indtaget en dominerende plads i modebilledet, og det er ikke længere kun kvinderne, som låner fra herrerne. Den fine linje mellem kønnene er således nærmest udvisket.

Men det er langt fra første gang, at det androgyne look dominerer modebilledet.

Androgyne look fra før og til nu
Første gang, det drengede udseende blev en del af modebilledet i det tyvende århundrede, var i 1920’erne.

Tiden var domineret af følgerne af første verdenskrig og den store influenzaepidemi i 1918. Forholdene mellem unge kvinder og mænd var omkring tre til én, og dermed ville nogle piger simpelthen aldrig finde en mand.

Mange rige kvinder valgte derfor at nyde livet med en mandlig form for frihed, som bl.a. indebar komfortabelt tøj, korte frisurer, et job, cigaretter, cocktails, sex og dans hele natten.

Blandt de første pionerer inden for det androgyne look var en af den tids største modeskabere Coco Chanel, som lånte snittene fra herremoden og producerede blazere, pyjamasser, åbenstående skjorter med manchetknapper og jumpere (den korte strik trøje) til kvinder.

Kvinderne fastspændte deres bryst, klippede deres hår page-kort eller lidt kortere, maskerede deres hofter med kjolernes lavere talje og afslørede deres ben med dristigt korte kjoler.

Disse kvinder fik øgenavnet Garconnes (flappers red.) efter Victor Marguerittes censurerede roman La Garçonne – en roman om karrierekvinder, der klipper deres hår kort og går i seng med mange mænd.

Det androgyne look slog dog først igennem i 1926 og var for en stund billedet på den moderne kvinde, som dyrkede den maskuline stil, der røg, drak og droppede deres anstandsdamer og var kun for den glamourøse elite.

I efterkrigstidsårene i1940’erne og 1950’erne forsvandt det androgyne look midlertidigt fra modebilledet, da det blev afløst af den absolutte modsætning: Det feminine ladylike look, indtil det i1960’erne atter dukkede op i modebilledet og indledte sin anden æra.

Her blev det androgyne look afspejlet ved tidens Twiggy-silhuet, som var kønsløs, barnlig og slank og ikke viste former. Kjoler og frakker var oversized og skåret, så de næsten ikke berørte kroppen.

Det androgyne look forblev en del af modebilledet i hele dette årti og op gennem 1970’erne, hvor både feminismens anden bølge begyndte, punkkulturen gjorde sit indtog, og kønsforskellen mellem unge blev mere og mere udvisket.

Denne gang kom inspirationen dog ikke udelukkende fra modeskaberne men fra glam-rock stjerner David Bowie og Marc Bolan, der klædte sig som showgirls og inspirerede deres fans til, uanset køn, at lade deres hår gro og iføre sig t-shirts, jeans og perler.

Det androgyne look anno 2013
I dag afspejles det androgyne look i flere forskellige stilarter og i begge scenarier, hvor både kvinderne låner fra herreuniverset (som vi næsten altid har gjort), og herrerne låner fra det feminine univers.

Linjen mellem det maskuline og det feminine køn er dermed udvisket, og inspirationen og looket bruges på kryds og tværs i begge verdener.

For kvindernes vedkommende kan det androgyne look kort sagt dyrkes ved at lade sig inspirere af herreuniverset, som vi har gjort i så mange sæsoner før, men det er også langt mere end det.

Det androgyne look afspejles som udgangspunkt ved, at looket ikke signalerer noget køn, hvilket vil sige, at looket skal indeholde tydelig inspiration fra både kvinde- og herreuniverset.

Og det kan gøres på mange måder. Lige fra gennemført herreinspireret påklædning med få feminine kontraster som langt løst hår og feminine accessories, såsom neglelak. Og til det omvendte scenarie, hvor looket domineres af feminin påklædning med rå og maskuline kontraster som kort hår, en bowlerhat eller flade herresko.

Kunsten er at forene det feminine og maskuline univers, så kønnet ikke defineres ud fra looket.

  • Original i fuld længde udgivet d. 22 September 2013 på www.aniston.dk
  • Foto fra: http://lookbook.nu/look/4197223-2hand-Jacket-Earring-Sarenza-Boots-Wandering