You are currently viewing Copenhagen Fashion Week: Mads Nørgaard Copenhagen
Mads Nørgaard Copenhagen AW13 Fotos: Sandra Schjødt

Copenhagen Fashion Week: Mads Nørgaard Copenhagen

-AW13-kollektion med farver, blomsterprint og de velkendte striber

Den første danske modeuge i år 2013 er netop løbet af stablen i København, og traditionen tro brugte Aniston.dk pauserne mellem de fantastiske modeshows på et besøg på Gallery Trade Fair, hvor vi besøgte danske såvel som udenlandske mærkers stande.

Blandt de danske mærker besøgte vi Mads Nørgaard Copenhagens stand, som denne gang bød på designerens kommende AW13 kollektion.

Mads Nørgaard Copenhagens AW13-kollektion bød på både de velkendte og legendariske Mads Nørgaard striber i nye design, Iceland strikken, som kan holde en varm nord for polarcirklen og de nye og farvemæssigt utraditionelle efterår-/vinterelementer som Mads Nørgaards basistanktoppe i iøjnefaldende neonfarver, overdele i farverigt blomsterprint, feminine striktrøjer i forskellige og farverige mønstre samt dyreprint og Mads Nørgaards kansas termojakker.

  • Original i fuld længde udgivet d. 17 Februar 2013 på www.aniston.dk