Den ædle gamle druesort, som er uløseligt forbundet med Tyskland anno middelalderen og frem til vor tid!

Riesling er en ædel og gammel druesort, der igennem århundreder har skabt nogle af verdens mest eksklusive og eftertragtede vine.

Druesorten er uløseligt forbundet med Tyskland og i begyndelsen af 1800-tallet var tyske Riesling-vine faktisk blandt de dyreste i verden.
Den forbindes med deres tørre hvidvine og søde og ofte ædelrådsramte vine i verdensklasse, samt deres mousserende version, som de kalder Sekt.
Og lige så med de aromatiske og mineralske vine fra Alsace.

Historie
Riesling druens oprindelse er en smule tåget, men den er med al sandsynlighed af tysk afstamning og siges at have rødder i skovene i Oberrhein, nær den øvre del af floden Rhinen, mellem Basel i Schweiz og Bingen i Rheingau regionen i Tyskland. 

Druesorten skulle her være opstået som en krydsning mellem den ældgamle druesort Gouais Blanc, der også er forfader til Chardonnay og en i dag, stadig ukendt druesort, men muligvis den vilde druesort Vitis Vinefera Silvestris.

En af de første dokumenter, der nævner dyrkningen af Riesling druen er en regning, fra en vingård i Rüsselsheim til kejseren af Katzenelnbogen. Regningen lød på 6 vinstokke af Riesling, plantet i vinmarken og er dateret d. 13 marts 1435.

Vindyrkning i området kan dog spores tilbage til både romerne og herefter munkene på de tyske klostre.

Den første og nu ældste tyske vinmark Johannisberg, kan spores tilbage til 817, hvor marken nær slottet af samme navn i Rheingau første gang blev dokumenteret. 

Flere dokumenter har også peget på, at Benediktinermunkene på Schloss Johannisberg i Rheingau var først med dyrkningen af druesorten. Både slottet og vinmarkerne anses som de ældste i verden og i 1720, var alle slottets hektarer udelukkende beplantet med Riesling sorten. 

Siden spredte Riesling druen sig til de andre tyske vinområder, sær til områderne langs Rhinen floden, ved Rheingau, Rheinhessen, Mosel og Pfalz, der med sine stejle skråninger/terrasser, med front mod Rhinen flodens bredder, skaber en varmelagringskapacitet, der er særlig velegnet til denne druesort.

Takket være tyske immigranter har Riesling sorten spredt sig over det meste af verden – Fra Alsace i Frankrig til Østrig, Australien, New Zealand, Sydafrika, Spanien, Washington State, Californien og New York, samt den sydlige del af Amerika og sågar Japan.

Den har sine mest karakteristiske kendetegn i Tyskland og Alsace, som i øvrigt er den eneste region i Frankrig, der må dyrke den!

Rieslingens karakter
Riesling er en enormt aromatisk druesort, der ofte forbindes med en rig og kraftfuld bouquet af blomster, honning, grønne noter af grønne æbler og citrus, ofte sammen med eksotiske noter af abrikos eller fersken, samt vinmarkens forskellige mineraler. 

Som unge er de ofte meget friske og rig på syre, men med deres smukke ældning, optræder både flere tropiske noter og duften af petroleumen bliver mere fremtræden. 

Petroleums-noten, er desuden ofte kendetegnende for de tyske Riesling-vine.

Det er drue, der trives bedst i et køligt klima, men modsat, de fleste andre druesorter afhænger Rieslingens karakter mest af den jordtype, den vokser i.

Tunge lerjord fremhæver en aroma af citrusfrugter, ny rød sandsten sikrer en smag af abrikos i vinen, og skiferjord skaber en kortfattet mineralnote, som minder til tider om flint.

Og særligt i de tyske vinregioner, langs Rhinen- og Mainz floden, hvor jordbunden ofte ændres markant og vinstokkene oftest er plantet på de ekstremt stejle skråninger/terrasser, der vender mod floden, trives Riesling sorten fortrinligt. 

I 2019 var 24.049 hektarer beplantet med Riesling, hvilket dækker næsten en fjerdedel af alle tyske vinmarker.
I en international sammenligning har tyske producenter en andel på omkring 40% af den globale Riesling-dyrkning, hvor Pfalz og Mosel er de to største Riesling-beplantede regioner i verden.

Og i modsætning til resten af verden, der primært producerer tørre og en lille andel søde vine på Riesling druen er Tyskland, det mest alsidige, hvor deres vine spænder fra de mousserende kaldet Sekt, til de tørre Kabinett eller Trocken, de helt søde og sent høstede, ofte ædelrådsramte vine, den klassiske og snart sjældne Eiswein og alt derimellem.

Med andre ord – Riesling-druen har en lang og stolt historie bag sig – og både de første kapitler og de sidste er indtil videre uløseligt forbundet med Tyskland!

Hele Tysklands vinlov faktisk er mere eller mindre bygget op omkring druesorten Riesling og kategorier, hvor vinens placering afhænger af sødmegrad, kaldet Oechsle .

Om Qualitätswein mit Prädikat (QmP)
Tyskland, har ligesom Frankrig og andre vinlande deres vinlove og klassificeringer, hvor vinene bliver klassificeret i kvalitetskategorier. I Tyskland hedder de Taffelwein, Landwein, Qualitätswein eines Bestimmen Anbaugebieten (Qba) og Qualitätswein mit Prädikat (Qmp) og minder lidt om den franske AOC/AOP.

Deutscher Wein(mindst 44-50°Oechle) – Laveste klassificering, der betegnes som en tysk bordvin, der som regel er halvtør, meget let og uden terroirpræg. Druesort må fremgå af etikken og chaptalisering(tilsætning af sukker til ufermenteret druemost for at øge alkoholindholdet efter gæring) er tilladt for at øge alkoholstyrken til det min. tilladte alkoholindhold på 8,5 %.

Vinene klassificeres efter druemostens modenhed, som fastslås ved at måle vinens mostvægt. Mostvægten måles i Oechsle.

Deutscher Landwein(mindst 47-53° Oechsle) – Næst laveste klassificering, der betegnes som en tysk bordvin (en overlegen bordvin), der som regel er halvtør, meget let og uden terroirpræg. Vinen komme fra et af 19 områder (Landweingebiete) og vinificeres som Trocken eller Halbtrocken, og det er tilladt at chaptalisere. 

Qualitätswein bestimmter Anbaugebiete (QbA) GGA(mindst 51-72° Oechsle) Kvalitetsvin fra bestemte vinavlsområder) skal komme 100% fra det angivne vindyrkningsområde og de druesorter, der tillades der.

Chaptalisering er tilladt.

Qualitätswein mit Prädikat(QmP), er den højeste klassificering og her er Chaptalisering ej tilladt!

Vinen opdeles efter deres mængde af sukker i den ugærede most/inddeles i 6 kategorier efter stigende Oechsle-grad: 

Kabinett/Trocken(mindst 67-82° Oechsle) – Oftest en halvtør, frisk vin, som i gennemsnit bør senest nydes ca. fem år fra høståret.

Spätlese(mindst 76-90° Oechsle) – Navnet betyder sen høst og angiver, at druerne er plukket mindst syv uger efter, at man høstede kabinett-vinene af samme druesort. Det er oftest en sødlig vin med en let silkeagtig struktur, som kan henlægges op til ca. ti år fra høståret.

Auslese(mindst 83-100° Oechsle) – Angiver, at der her er tale om en udvalgt og udsøgt høst, hvilket henviser til, at man ved høsten udvælger de klaser, som bærer overmodne, og i nogle tilfælde ædelrådne druer. Auslese er oftest mere fyldig og sødmefuld end Spätlese og vil kunne henlægges op til ca. femten år fra høståret. Druerne skal hånd høstes.

Beerenauslese(mindst 110-128° Oechsle) – Høsten af Beerenauslese, udvælges de enkelte overmodne druer, hvor druer angrebet af Botrytis cinerea – kaldet Noble Rot eller ædelråd øger kvaliteten. Druerne skal hånd høstes. Beerenauslese er altid meget fyldig og sødmefuld og vil ofte kunne henlægges op til tyve år fra høståret

Eiswein(mindst 110-128° Oechsle) – Som navnet antyder, har denne vin noget at gøre med frost. Druerne må først høstes, når temperaturen er faldet til minus otte grader. Herved fryser en stor del af druens vand, hvilket bevirker, at det kun er den mest sukkerholdige most, der frigives, når druerne presses (hvilket skal ske senest to timer efter høst). Høsten af Eiswein finder ofte sted i december eller januar – de vine som høstes juleaften betragtes som særligt fine. En Eiswein skal besidde den samme grad af sødme som en Beerenauslese, men er meget friskere og renere i smagen, fordi mostens syrlighed bevares bedre i kulden. Vil ofte kunne henlægges op til 20 år fra høståret

Trockenbeerenauslese(mindst 150-154° Oechsle) – En vin lavet af tørrede, udvalgte bær. Dette er en ekstremt sød og koncentreret vin, som betragtes som den fineste tyske vintype. En høj procentdel af de anvendte druer skal være angrebet af ædelråddenskab, og resultatet vil ofte kunne måle sig med den bedste Sauternes. En god Trockenbeerenauslese vil kunne henlægges i adskillige årtier, og der hersker tvivl om, hvorvidt de allerbedste nogensinde bliver modne, endsige for gamle. – Druerne skal hånd høstes. 

Siden er endnu en klassificering kommet til, kaldet VDP – Verband Deutscher Prädikatsweingüter

Om VDP
VDP (Verband Deutscher Prädikatsweingüter) er det tyske vinforbund, grundlagt i 1910, der generelt anses for at være Tysklands bedste producenter. Det er et selvbestaltet forbund, hvor medlemskaber er ”by invitation only”. Der er ca. 200 producenter der er medlemmer af VDP på tværs af vinregionerne i Tyskland. For at være medlem af VDP skal den producenterne leve op til nogle standarder, der er lidt strengere end dem der står skrevet i den tyske vinlov.

Medlemmerne af VDP må pryde deres flasker med symbolet for VDP, som er en ørn prydet med drueklaser. Så står du med en flaske med dette symbol, står du højst sandligt med en fantastisk flaske vin fra en af top-producenterne i Tyskland.

VDP klassifikations system fokusere på vinmarkerne, som man gør i Bourgogne i Frankrig og kategorierne er også opbygget lidt herefter.

Med virkning fra årgang 2012 ser VDP’s klassifikation af enkeltmarker sådan ud:

VDP Grosse Lage er den øverste klassifikation og svarer lidt til Bourgognes Grand Cru. Dog er tørre vine indenfor denne klassifikation kaldt Grosses Gewächs.

VDP Erste Lage er den næstøverste klassifikation og svarer lidt til Bourgognes Premier Cru. (Før årgang 2012 var Erste Lage øverste klassificering med de tørre vine benævnt Erstes Gewächs i Rheingau og Grosses Gewächs alle andre steder.)

VDP Ortswein er den tredjeøverste klassifikation og svarer til Bourgognes Village.

VDP Gutswein den nederste klassifikation og svarer til Bourgognes regionale vine.