You are currently viewing Copenhagen Fashion Week: BARBARA I GONGINI SS15
Copenhagen Fashion Week

Copenhagen Fashion Week: BARBARA I GONGINI SS15

– Et smugkig på den færøske dronnings kommende forårs- og sommerkollektion i det sorte og forførende univers’ tegn

Den dansk-baserede designer med færøske rødder og dyb forkærlighed for det dystre, mørke og avantgarde univers, BARBARA I GONGINI, fremviste under den netop afviklede modeuge i København sin kommende SS15-kollektion i Københavns Rådhus’ store og mørke sal.

BARBARA I GONGINI åbnede denne gang den officielle modeuge, og det gjorde hun i en dybt forførende udgave af det velkendte, mørke og avantgarde univers, som gennemgående dominerede både showet og kollektionen.

Det avantgarde til udtryk i de dystre tvillinger, som flere gange indtog catwalken i en spektakulær og ens koregrafi, som var de marionetdukker. De var naturligvis iført BARBARA I GONGINIs forår-/sommer 2015-kollektion, som, traditionen tro, var domineret af det gennemført sorte, hvor læder, jersey og uld var gennemgående materialer, og bar hud samt transparente detaljer var de bærende elementer.

Silhuetten var enten oversized eller helt tight. Kjoler og frakker enten centreret omkring knæet eller længere bagtil end foran og havde ofte BARBARA I GONGINIs velkendte asymmetriske linjer. Alle med lige dele af det mørke og avantgarde univers med dominerende undertoner af noget sexet og feminint, som man kunne lade sig forføre af, blive opslugt af, og som kunne lede én ud i synd.

 

  • Original i fuld længde udgivet d. 23 August 2014 på www.aniston.dk
  • Foto: Copenhagen Fashion Week