You are currently viewing Klædt i sort fra top til tå
Foto: http://lookbook.nu/look/3027841-SNOW-BLACK

Klædt i sort fra top til tå

Inspiration til et helt sort scenarie

Sort har været en modefarve, siden modeskaberen Coco Chanel gjorde den fashionable omkring 1926, hvor hun skabte den legendariske Little Black Dress/Lbd eller ‘Den Lille Sorte’, som vi kalder den på dansk.

Før den tid blev sorte beklædningsgenstande ikke forbundet med mode og blev dermed ikke båret i modesammenhæng. Sorte kjoler blev i stedet oftest båret af de rige kvinders tjenestepiger, og ingen rig kvinde ønskede at klæde sig som hendes tjenestepige.

Efter første verdenskrig var farven sort dog meget normal i gadebilledet, og alle sociale klasser lod sig se i sort udenfor huset – hvis man vel at mærke var blevet enke efter første verdenskrig eller sørgede over at have mistet et andet kært familiemedlem i krigen. Når en sort kjole blev båret af en dame, betød det ganske enkelt sorg, og farven sort blev aldrig anset som værende en moderelateret farve.

Coco Chanel ændrede dog alverdens kvinders syn på dette. da hun skabte den lille sorte i 1926, og kort tid efter var den lille sorte og den sorte farve i sig selv blevet et legendarisk fashion element og til tider statement, som aldrig har forladt modebilledet siden.

  • Original i fuld længde udgivet d. 29 Januar 2013 på www.aniston.dk
  • Foto: http://lookbook.nu/look/3027841-SNOW-BLACK