You are currently viewing Copenhagen Fashion Week: David Andersen AW14
Foto: Copenhagen Fashion Week

Copenhagen Fashion Week: David Andersen AW14

– En både dramatisk og forførende kollektion med sort som alterego og gulvtæppe som scene

Den danske haute couture designer David Andersen stod under modeugen bag et både mørkt, dramatisk og forførende univers på et kvadratisk gulvtæppe designet af David Andersen selv for det danske tæppemærke Egetæpper.

Med læder, asymmetriske linjer og detaljer samt en sort og stramt silhuet som gennemgående kendetegn i kollektionen guidede David Andersen publikum gennem et nyt kapitel i historien, hvor fokus stadig er på det dramatiske og forførende og, naturligvis, det sorte.

Det nye kapitel tog sin begyndelse ved showets start, hvor de første tre modeller var iført bæredygtige og haute couture-inspirerede designs fra David Andersens kollektion for egetæpper. Tæpperne kom til syne som dele af en næsten gulvlang kappe, en asymmetrisk kjole og en overdel med kant af egetæppe.

De var dermed skabt i det samme elegante og mørke materiale med det samme mønster, som også prydede gulvet under showet.

  • Original i fuld længde udgivet d. 10 Februar 2014 på www.aniston.dk
  • Foto: Copenhagen Fashion Week