You are currently viewing Copenhagen Fashion Week: Freya Dalsjö AW14
Copenhagen Fashion Week

Copenhagen Fashion Week: Freya Dalsjö AW14

– Danske Freya Dalsjö præsenterede en yderst feminin kollektion med pels i alle afskygninger og farve-kombinationer

Freya Dalsjös AW14-kollektion med pels i fokus var både repræsenteret ved Kopenhagen Furs show under modeugen, hvor hun gav sit bud på en pelsfyldt AW14-kollektion, og siden ved eget modeshow, hvor pels også spillede en af hovedrollerne.

Ved sit eget show præsenterede Freya Dalsjö således en AW14-kollektion, hvor lange frakker, oversized elementer og pels i flere forskellige afskygninger og farvekombinationer indtog den dominerende og altoverskyggende hovedrolle.

Frakkernes længde balancerede lige omkring knæet, og var de ikke udsmykket med pels, var læder det foretrukne materiale, og pelsen i stedet brugt i form af en enkelt snehvid hue eller på modellernes fødder

Og særligt de pelsklædte sko, der var designet i både højhælet og flad sutsko-inspireret version, og som egentlig var tænkt som show-piece, tiltrak sig opmærksomhed i en sådan grad, at de nu muligvis vil blive sat i produktion.

 

  • Original i fuld længde udgivet d. 7 Februar 2014 på www.aniston.dk
  • Foto: Copenhagen Fashion Week