You are currently viewing Copenhagen Fashion Week: MAXJENNY
Maxjenny SS13 - Foto: Sandra Schjødt

Copenhagen Fashion Week: MAXJENNY

SS 2013-kollektion med farverige oversize elementer og bæredygtighed som fokus

Et besøg på Gallery Trade Fair under modeugen i København blev for Aniston.dk et tilfældigt møde med det bæredygtige danske mærke MAXJENNY, som hævder, at det ikke handler om mode, som vi kender det.  Det handler om, hvordan tøjet er lavet.

Om MAXJENNY
MAXJENNY er et ungt og banebrydende avangarde mærke med fokus på bæredygtighed herunder det at bruge så få søm og meter stoffer i processen som muligt – og hele to “zero waste kollektioner”, som rummer et stærkt miljømæssigt engagement gennem design innovation: The MAXJENNY outdoor og The MAXJENNY indoor, som også er en del af MAXJENNYs kommende SS13 kollektion.

MAXJENNY SS13 kollektion
MAXJENNYs SS13 kollektion “Urban Warrior” byder på gennemgående oversized elementer – i den avantgarde kategori med både farverigt grafisk kunst print og enkelte ensfarvet og sorte elementer med fascinerende detaljer, kraver eller snit.

Enkelte designs er desuden skabt efter den tanke, at man skal kunne bære elementet på flere forskellige måder – eksempelvis som kjole, jakke, top eller ændre udseende på kjolen. Alt afhængigt af, hvordan man svøber kroppen ind i materialet.

  • Original i fuld længde udgivet d. 2 September 2012 på www.aniston.dk
Maxjenny SS13
Maxjenny SS13 – Foto: Sandra Schjødt