Mode og forfængelighed er to uadskillelige begreber, som har eksisteret i flere århundreder.
Epokegørende begreber og myter er blevet skabt, respekteret og hyldet. For senere i (mode) historien at blive misforstået, misbrugt og hånet.

Modeverdenens billede udadtil har vendt 180 grader og er i de senere årtier blevet fyldt med myter, misforståelser og fordomme. Myter, misforståelser og i den grad fordomme, som ikke før vores tid har eksisteret, men som i modens historie igennem flere århundreder har været det perfekte eksempel (vi til dels bør følge) og perfekte backup (for denne påstand).

Mode og forfængelighed er som (tidligere nævnt) to uadskillelige begreber, som har eksisteret i flere århundreder og dermed i flere forskellige tidsaldre, med hver deres syn på verden, normen og begrebet mode.

Mode og dermed også forfængelighed blev en kendsgerning allerede i middelalderen, i hvert fald i form af fodtøj.

Skotypen med de meget lange snuder, (som vi kender fra kvindernes stiletter i dag) hang nøje sammen med mændendes klædedragt i midten af 1300-tallet. Hvilket gjorde skoene mere synlige, moderelateret og banede vejen for det ekstravagante og dermed satte det funktionelle ud af fokus.

Senere i 1500-tallets Italien var herremoden og herrenes forfængelighed umiddelbart stadig det vigtigste fokus, når det gælder mode. Her konkurrede Venedigs adelsmænd om, at have flest blonder (kliplinger) på tøjet og siden fulgte resten af Europa (og denne gang også kvinderne) trop.