Catwalk-tendenser, der går igen fra sidste sæson
Sommersæsonen 2013 er, ifølge kalenderen, endnu ikke forbi, men set med modebriller på er sæsonen slut, og årets efterårssæson kan nu begynde.
Mode går, som bekendt, i ring, og i denne sæson oplever vi også en form for gentagelse i form af tendenser fra forårs- og sommersæsonen, som også bliver en del af efterårs- og vintersæsonen 2013.
Alle har de været en del af modebilledet før, alle har de været en del af dette års forårs- og sommersæson og alle forbliver de i modebilledet – i hvert fald i en sæson endnu!
Nr. 1 – 1970’ernes punk anno 2013
1970’ernes punkmode med key items som smalle bukser, grove militær- eller bikerinspirerede støvler, slidte T-shirts, denim og læder indtog endnu engang modebilledet i sidste sæson og vil kun blive mere dominerende i denne.
I denne sæson er de vigtigste elementer i punkstilen stadig de smalle bukser eller leggings, de grove støvler, de slidte T-shirts og materialerne denim samt læder i form af jakker, oversized skjorter eller veste og den rå bikerjakke eller benbeklædning i læder.
Nr. 2 – Læder
Lædertendensen med flere læderelementer i looket, en enkelt læderitem som det bærende eller læder som detalje på f.eks. frakkens ærmer har domineret modebilledet siden forårs- og sommersæsonen 2012, og den ses i lige så dominerende omfang i denne sæson.
Denne sæson er således endnu engang fyldt med læderelementer og -detaljer, og disse kombineres nu på kryds og tværs af hinanden og af sæsonens tendenser.
Læderelementer er alsidige og nemme at bruge og kan derfor både være alt fra klassisk og ladylike til rå og decideret punket.
Det hele afhænger af lookets sammensætning, og det er der ingen grænser for!
Nr. 3 – Det monokrome look
Det monokrome look indtog modebilledet i allerede i foråret, og det forlader ikke modebilledet i denne sæson, men bliver derimod mere dominerende!
Og i denne sæson afspejles det monokrome look i alle sine kunstneristiske afskygninger. Lige fra det minimalistiske look i enten et, ‘At være iført en farve’ eller ‘At være iført en farve i flere forskellige nuancer’-look til et det mere larmende ‘At være iført enkle, detaljerede konstrastelementer eller skabe kontrasten selv’-look.
Og så må der gerne leges med sæsonens farver eller bruges monokrome grafiske prints!
Nr. 4 – Det grafiske univers
De grafiske prints og farverige mønstre indtog modebilledet i forårs- og sommersæsonen 2012 – og i sådan en grad, at tendensen udviklede sig til et helt grafisk univers i sidste sæson. Og dette fortsætter med at være dominerende langt ind i den kommende sæson.
Nu ses de grafiske linjer og farvekombinationer i utallige versioner og kombinationer på kryds og tværs. Lige fra et minimalistisk og monokromt synspunkt til det stribede, asymmetriske, digitale og avantgarde.
Det kan nemt kombineres med alle regnbuens farver og sæsonens andre tendenser.
Nr. 5 – Ladylike tendensen anno 2013
Ladylike tendensen kan efterhånden spores flere sæsoner tilbage, uden ophold og uden pause. Og med en lige så dominerende tilstedeværelse i denne sæson, kan vi så bare lægge en sæson til i ladylike tendensens eksistens.
I denne sæson repræsenteres ladylike tendensen i både det komfortable Coco Chanel univers og det ekstravante Christian Dior univers med alt, hvad det indebærer af feminine linjer, detaljer og beklædningsgenstande.
Fokus er på skørterne som det bærende element. Om man vælger det kropsnære pencilskirt eller struttende fullskirt spiller ikke den store rolle, bare skørtet er der.
Og da det er den bærende beklædningsgenstand for denne sæsons ladylike look, må det gerne kombineres med tendenser fra en helt anden boldgade såsom logo tendensen, den sportsinspirerede eller 1970’ernes punk.
Nr. 6 – 1960’ernes drengede Twiggy-silhuet
1960’ernes drengede Twiggy silhuet, med kjoler og frakker uden talje indtog atter modebilledet i den forrige sæson, og den forlader det ikke igen foreløbigt.
I denne sæson vil den drengede og ikke-taljeret tendens også dominere modebilledet og i samme omfang som før.
Key items som korte kjoler og halvlange frakker uden talje, ofte med små fine kraver som detalje, og fine herreinspirerede sko er stadig de samme, og kjolerne kan både være i en farve eller kombineret med det grafiske univers’ prints, mønstre og farver.
- Original i fuld længde udgivet d. 27 August 2013 på www.aniston.dk