Hummel, Haribo og Støy Munkholm skriver (mode)historie!
Sportsmærket Hummel og slikgiganten Haribo har indgået et samarbejde og skabt en (ikke spiselig) men særdeles unik og sporty kollektion. En kombination af Hummels sporty design og slikgiganten Haribos fortrukne sødesager, som er blevet til en limited editions kollektion med det velkendte Hummel design og fede detaljer, helt ned til duften af lakrids og vingummi. Det sporty og oldschool i en kombination er blevet en realitet.
Tre unikke sneakers modeller inspireret af Haribos fortrukne slikvarianter, Rotella, Guldbamser og Piratos.
Fedt, enestående og drengerøvsagtigt sneakers design, med en skæv og duftende inspirationsvinkel. Om duften varer evigt vil tiden vise, men en ting er sikkert, designet, samarbejdet og den skæve inspirationsvinkel vil skrive (mode)historie.
- Original i fuld længde udgivet d. 15 Juni 2011 på www.modesektionen.dk