Fra pailletbelagte elementer til sarte skørter
Denne sæson domineres af både de casual og herreinspirerede tendenser og det absolutte modstykke: De helt fine og feminine cirkusprinsesse-tendenser med pailletter, skørter, sløjfer og alt, hvad det indebærer.
Tænk feminint, piget, pyntet, vovet, lidt Charlie Chaplin-inspireret og til tider outreret. Og forén det traditionelle cirkusprinsesse-look med sæsonens tendenser eller bare cirkusprinsessen, som hun ville se ud på gaden.
Gå efter fine og feminine elementer lige fra de mindste detaljer som (store) sløjfer, oversize kraver, Mary Janes stiletter, ballerinaer, hatte, flæser, plisseringer og iøjnefaldende makeup. Eller vov dig ud i de mere markante elementer som fine skørter, farver og mønstre, pailletter, velour, transparente elementer (skjorter, toppe, skørter), pastelfarver, blokfarver og blazere i farverig eller deltaljeret glimmerversion, og kombiner dem med enkle hverdagselementer.
- Original i fuld længde udgivet d. 17 Juli 2012 på www.aniston.dk
- Foto: http://lookbook.nu/look/2892929-BUT-IT-S-ALRIGHT-MA-IT-S-LIFE-AND-LIFE-ONLY