Dengang var vi alle soldater i krig og, som dem i uniform og rustning, bar vi ligeså vor uniform og rustning og i den, kæmpede vi for en bedre verden. En verden, hvor man kunne klæde sig som man ønskede - i modens, forfængelighedens, statusens og/eller personlighedens tegn. Der var engang, hvor det maskuline køn, var soldaten i fronten, bevæbnet med sko med så lange snuder, at de balancerede på grænsen til det avantgarde. Blonder/kniplinger, så fint og feminint, som kun kunne tælles i hobetal, såvel som sko med høje hæle og makeup, hvor læberne var så røde som blod og hud og hår, så hvid som sne. Der var engang, hvor det feminine køn indtog fronten og bar, som uniform, overdimensionelle hatte og korset i pyntesygensnavn og sidenhen blev befriet fra snørelivet og tog del i det maskulines køns garderobe. Der var engang hvor revolutioner ej blot hørte til historiebøgerne, men blev skrevet ind, som en del af (mode)historien. Der var engang