You are currently viewing Tendens 2013: Minimalisme
Outfitfoto: http://lookbook.nu/look/2719291-Circle-in-Green

Tendens 2013: Minimalisme

Minimalisme i både klassisk og mere larmende og farverig forstand

Minimalisme er efterhånden blevet skandinavernes stilmæssige kendetegn udadtil, og enhver sæson indeholder minimalisme i større eller mindre grad. Således også denne forårs- og sommersæson.

Denne sæson afspejles den minimalistiske tendens stadig i det velkendte og skandinavisk minimalistiske look, med enkle basisfarver, oversize elementer og uden for mange kontraster og detaljer.

Men den er også domineret af både det monokrome look, det herreinspirerede og det oversize og skulpturelle.

Og så må det gerne “larme lidt” og kombineres med noget, vi skandinavere ikke plejer at gøre så meget i: Sæsonens iøjnefaldende blok- og neonfarver!